25/2 - 7/3 2020
Vi boede rigtig dejligt i en AirBnB lejlighed ca. 1 km. fra centrum af Funchal.
Madeira er jo kendt for de mange flotte vandreture langs vandingskanalerne, kaldet Levada'er. De fleste veje er meget, meget stejle og det var lidt af en udfordring for vores utrænede ben, så vi kunne faktisk kun gå længere ture hveranden dag, for knæene skulle have tid til at restituere efter hver vandretur. - Billederne 12, 13 og 14 er fra vores føreste Levada tur. Dagen efter gik vi 2,5 km. ret op til den botaniske have, og fortsatte med kabelbanen op til en kirke, Igreja de Nossa Senhora do Monte, i bydelen Monte.
En gammel turistbeskæftigelse fra ca. 1850, er at køre turister ned af bjerget i slæder, med meder af hårdt træ. I dag bliver slæderne transporteret tilbage til udgangspunktet på ladet af en bil. Det har været noget af et slid at bære dem op af bjerget i de gode gamle dage. Vejene er extremt stejle. Turisguiden oplyser at slæderne kan komme op på 80 km/t. Så stærkt synes jeg nu ikke det gik, men det var godt stejlt for en københavner.
Billede 33, er et aftenbillede taget fra vores terrasse ind mod byen.
Søndag aften var der afslutning på karnevallet. Det var meget festligt og fornøjeligt. Noget de udførte med megen begejstring, seriøsitet og glæde. Virkelig et karneval for alle.
Derefter billeder fra en længere levadatur, Levada do Norte, der endte på en udsigtsplatform, der hang ud over en meget, meget stejl klippevæg.
Søndag stødte vi ind i Anne-Mette, som jeg har gået i folkeskoleklasse med indtil 4 klasse, og hendes veninde Bente. Vi havde en dag, hvor vi sammen kørte nordvestøen rundt i deres lejede bil. Man er vel vinterbader så vi hoppede i det 18 grader varme vand i Porto Moniz. Det var en herlig oplevelse.
Dagen efter tog Dorthe og jeg bussen ud til østspidsen, Ponta de São Lourenço, som er aldeles anderledes end resten af øen, da det nærmest er en ørken. Et meget dramatisk, og flot landskab at gå på opdagelse i.
Den næstsidste dag, var vi en tur på markedet, inden vi kørte med Anne-Mette og Bente op til øens højeste tinde. På toppen regnede og blæste det og udsigten, som skulle være helt fantastisk, var begrænset til få hundrede meter. Tilbage i Funchal var det atter behageligt sommervejr.