Tur til Extremadura fra 10. april til 25. april 2014

Den 10. april pakkede jeg motorcyklen og satte kurs mod Spanien. Formålet var primært at komme til Extremadura for at fotografere lidt fjerkræ.
Tidspunktet passede med at jeg skulle have lavet 60.000 km service på motorcyklen. Derfor var første stop Oldenburg ca. 50 km. syd for Puttgarden, så jeg kunne være ved værkstedet kl. 08:00 næste morgen. kl. 13:30 fik jeg udleveret motorcyklen igen og brugte dagen på at køre til Remsheid nord for Köln hvor mit natkvarter blev et hotel anbefalet af Knud.

Dagen efter satte jeg kursen mod Le Teich 50 km SV for Bordeaux, der ligger tæt på et fuglereservat. Den køretur var på 1160 km som blev kørt på små 14 timer. Det var en lidt lang tur, så jeg tilbragte 3 nætter på campingpladsen ved Le Teich, så kroppen kunne blive rettet ud igen. Vejret var blevet sommerligt med et par og 20 grader, så det var en fornøjelse at sjoske rundt i bare tæer i sandalerne og jagte vandfugle og smovse i skaldyr og god vin om aftenen. Tirsdag d. 15. april kørte jeg videre til Extremadura, hvor jeg slog teltet op på campingpladsen ved nationalparken Monfrafüe. Her ankom jeg efter 800 km. og ca. 9 timers kørsel.

Nu var det blevet rigtig varmt med temperaturer på 28 grader. Vejret slog om efter et par dage. Det blev overskyet og temperaturen faldt til 17 - til 20 grader med byger i ny og næ. Som konsekvens af vejrskiftet flyttede jeg residensen til et hotel i middelalderbyen Trujillo. Hvor jeg blev indtil onsdag d. 23, hvor hjemturen startede. Det var en spejlvending af turen ned, med den forskel at jeg kørte de ca. 2800 km på 3 dage, så jeg ankom til København fredag d. 25 sidst på etermiddagen. I alt blev det til en køretur på ca. 6.500 km.

Det var en spændende tur med et lidt skuffende resultat i forhold til formålet med at fotografere fugle. Jeg fik ikke billeder af de arter, jeg havde håbet på, men så fik jeg nogle jeg ikke havde regnet med, og en masse ture på de små veje i Extremadura, som lige nu er ualmindelige flotte med en masse blomster i fuld flor.






Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, boolean given in /home/sv_fmksdk/spanien_2014/index.php on line 113

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/sv_fmksdk/spanien_2014/index.php on line 114

Warning: include_once(make_thumb.php) [function.include-once]: failed to open stream: No such file or directory in /home/sv_fmksdk/spanien_2014/index.php on line 160

Warning: include_once() [function.include]: Failed opening 'make_thumb.php' for inclusion (include_path='/usr/local/phpbin/PEAR:./') in /home/sv_fmksdk/spanien_2014/index.php on line 160