Toels har renskrevet siderne 52 og 53.

Niels Jensen skriver hvad han har fundet ud af om: Kjellerup Familien

Kjellerup familiens aner starter med Jens Nielsen Kjellerup, den ældre, søn af Niels Jensen fra Kjellerup, som jeg ikke ved meget om, men hans bror Jens Nielsen Kjellerup, (den yngre), er født i Kjellerup ca. 1710.

Næste gang jeg finder ham er i Viborg, hvor han var heste kjøber, eller på godt jysk: hestehandler.

I 1742 rejser han til Århus, hvor han får borgerbrev som købmand og hestehandler, og der bliver han gift med Cecilie Lauritsdatter fra Gjedning, og de får børnene: Laurits, Christian, Jakob og Marie.

Laurits startede i Århus som købmand, og rejste så til Ålborg, hvor han havde en god forretning, men han var for lemfældig og gav for meget kredit, så det gik ham ikke så godt til sidst.

Jakob derimod, rejste også til Ålborg som købmand, men ham gik det bedre, han fik en meget stor forretning med 7-8 skibe på langfart efter tømmer, kul, korn og krydderier fra Vestindien.

Han ejede det meste af Ålborgs havneområde og Ane-gade kvarteret hvor han havde en stor forretningsbygning. Der for en stor part, vistnok 8 stk. er samlet i "den gamle by i Århus, under navnet: "Ålborggården," hvor der også findes hans dagligstue, med hans møbler fra omkring 1800. Der hænger et portræt af ham på væggen.

Billede af Jacob Kjellerups "Ålborggården i den gamle by i Århus"

“Troels: I en biografi om Jacob Kjellerup, er der et billede, hvor man straks ser at han ligner vores bror Knud på en prik“

Jacob Kjellerup døde af et hjerteslag i 1830, og ligger begravet i Ålborg, jeg har set hans gravsten.

Billede af Jacob Kjellerups gravsten. Maleriet ejes af Apoteker S. C. Strøybergs Fond"

Så kommer vi til vores oldefar Christian. Han startede også som købmand i Århus, Vestergade 35 - 39. Han blev gift med Abelone Beck Kjellerup, født 1729. Hun var 20 år ældre end ham. De fik kun en søn, da så Abelone døde i 1804 har Christian sansynligvis afstået forretningen til sønnen, der slog sig stort op og ligesom frabroderen, Jacob i Ålborg med flere skive i langfart. Hovr mange ved jeg ikke, men jeg ved han mistede 2 skibe i Kattegat under en stærk orkan, men han holdt tilsyneladende til det, for da han døde i 1884 55 år gammel, var han ifølge boopgørelsen ejer af flere ejendomme i Århus og derudover jordarealer og meget andet; men der stod ikke noget om børn eller enke, så måske var han ikke gift ?

Da hans far Christian Kjellerup afstod forretningen er han tilsyneladende gået over til at blive grænsekontrollør, måske i forbindelse med hans bror Jakobs og sønnen Niels Bech´s dåbsfest, hvor han blev gårdejer i Sinding mellem Silkeborg og Kjellerup, og der giftede han sig igen med den meget yngre Maren Christiansdatter, som vistnok var hans søster Maren Kirstine Hedvigs svigerdatter, hun var nemlig også flyttet tilbage til faderens hjemegn, og var gift med Jens Christensen i Sorring, sammen med Maren Christiensdatter fik han vist ingen sønner, men han fik tre døtre, Maren, Karen og min oldemor Else Marie Dorthea, som blev gift med Boelsmand Frands Rasmussen i Toustrup. Hendes søster Karen kom også til samme egn igen. Hun blev gift med pottemageren Ole Simonsen i Sorring, og de blev gift i Dollerup Kirke med 3 ugers mellemrum.

Ole Simonsen og Karen blev gift 27/11 1849 og Else marie og Frands Rasmussen d. 18/10 1949.<(p>)

Pottemagerværkstedet i Sorring indehaves i øvrigt stadigvæk af efterkommere af Maren Kjellerup og Ole Simonsen, og er i dag et meget kendt pottemageri som er kendt for deres lerkunst ud over landets grænser( især pottemager Knud Jensens samarbejde i 1950erne med Agser jorn gav værkstedet international berømmelse /tjks) Hvordan det gik Else Marie Dorothea, vil jeg ikke komme nærmere ind på her da det jo ses t andet sted i bogen. Metil sidst vil jeg lige nævne at Kjellerup familien på den her tid i hvert fald for de flestes vedkommende var, handelsfolk og købmænd, enkelte af dem var skibsførere og matroser, velsagtens i fuld samdrægtighed med handelsfolkene på Land.