Søren Peter & Else Marie med 7 børn

Niels Jensen skriver om sin farfar: Søren Peter Nielsen:

Født 8/6 1853. Gift 25/7 1879. Død 13/7 1934.

Søren Peter Nielsen er født i Skjørring, som søn af Niels Sørensen og Kirsten Marie Nielsdatter.

Han overtog gården i Skjørring efter sine forældre. Han var en driftig mand og blev sognefoged, formand i Galten Bank og udnavnt til Riddder af Danebrog

Han udstykkede udmark til sing yngste søn Hans, vistnok i 1921. Hans næstældste søn overtog selve gården omkring 1930, hvorefter han og Else Marie flyttede i et hus i Skjørring.

Det havde nok været meningen at ovennævnte søn Jens Christian skulle have haft gården “Thomasminde“ i Voldby, da han var opkaldt efer morfaderen der ovre fra, Jens Christian Nielsen, men som omtalt på side 16, blev det ved en tilfældighed lavet om på det, ved skæbnens undertiden lunefulde spil. Hvordan mine forældres liv kunne have blevet hvis der ikke var sket denne ombytning, oghvordan vores liv ville have blevet, står hen i tågernes dis. Måske var vi ikke blevet født, men hvis vi var, ville det sikkert have blevet et helt andet liv, men ikke nødvendigvis bedre ?