Vinterferie på Tenerife 2006.

Vi tilbragte en uge på Tenerife fra den 21. til 28 januar. Vi boede på sydkysten i en by ved navn Los Cristianos på hotellet Mango Oasis. En udpræget turist by med mange hoteller. Men heldigvis også med en del lokale fastboende. Så ved at bruge lidt tid lykkedes det os at finde lokale spisesteder og cafe'er med en dejlig lokal atmosfære. Vejret var meget skiftende med solskin, ofte meget blæst og overskyet med tendens til regn indimellem Temperaturen fra 18 grader om aftenen og mellem 20 og 25 grader om dagen.

Udover at være badeturister i Los C. var vi på nogle ture rundt på øen. Vi benyttede det offentlige busnet som er meget udbygget og billigt. En tur gik til hovedstaden Santa Cruz, hvor vi blandt andet ville have været på museum, men da det var en mandag var det desværre lukket. En anden tur gik til Pourto de la Cruz der ligger på den frodige nordside af øen. Her besøgte vi en større dyrepark hvor vi blandt meget andet så vores første delfinshow. Meget imponerende!. En anden speciallitet her er de kraftige atlanterhavs dønninger der buldrer mod kysten.

Den sidste dag lejede vi en bil og kørte op til vulkanen Teide. En meget spændende tur op gennem skylaget til strålende solskin og et usædvanligt lavalandskab.