Der er taget så mange billeder fra turen at jeg har valgt at dele dem op i 4 dele.

1. del: Turen indtil vi forlader fastlandet. Klik her.

2. del: På Sardinien til og med d. 13. juni. Klik her

3. del; Fra den 13.juni til vi tager færgen til fastlandet. klik her

4.del: Fra Livorno, Firenze og Østrig. Klik her

 

29/5
Tirsdag middag startede jeg en godt nedlæsset bimmer op med kurs mod Hamburg, efter at tandlægen haved frikendt mine tænder med ordene "Nul huller". Planen var jo ellers at føste stop skulle være Tonenburg syd for Hannover, men da vejrudsigten og et natligt tordenvejr havede givet mig lyst til at prøve biltoget fra Hamburg til München,og jeg kunne få en billet til reduceret pris, da den blev bestilt med kort varsel. Så første rejseben ud til at blive ret kort.
Da jeg var kommet uden for København fortrød jeg togplanen for vejret var lummet med ca 25 grader og nogen sol. Det ændrede sig ret hurtigt og jeg kørte om kap med et massivt regnvejr, men nåede tørskoet ombord paa færge i Rødby, men kørte ud i et temmligt vedvarende regnvejr med ganske få pauser. Så nu blev det åbenbart hvor klog og på forkont med udviklingen jeg i virkeligheden er. Jeg havde forøvrigt meget besvær med at finde Altona i Hamburg. Så det var godt at jeg havde mange timer at løbe på, når man skal finde rundt på må og få i myldertids køer i Hamburg centrum.
Biltoget er en dejlig måde at komme igennem Tyskland på, men selv om jeg havde en køje bliver søvnen ikke særlig dyb, da jeg blev vækket mange gange i løbet at natten.

30/5
Onsdag morgen kl. præcis 7:28 ankom vi til Munchen Ost, hvor motorcyklen blev læsset af. Det var en kold morgen med tugt hængende skyer. Nogle tyskere fortalte at der var faldet sne i de højeste pas om natten.
Jeg var faldet i snak med Leo og Ulrick fra Aalborg, som skulle ned og køre i alperne, og jeg var velkommen til at hænge på dem. Det var et par modne herre, Leo paa 53 (vaabenhandler !!) og Ulrick over 60, som mente at det ikke ville blive noget problem at følge med dem da de ikke koerte mere end 120/135 km/t. max. De kører Motto Guzzi, men bortset fra det var de nu meget flinke og omgængelige og viste ikke andre tegn på sindsforvirring. Loe har forøvrigt lavet en hjemmeside for folk med samme lidelse ( som jeg forstod det, er det vist en slags patientforening) Motto Guzzie Klub Nord . Leo har siden mailet mig denne noget grumme tegning af en BMW R-model.
link til billeder Det gik raskt mod Brennerpasset. Ganske utroligt at de regntunge skyer ikke gav vand.
På toppen var der kun ganske få meter til sneen, og temperaturen kan ikke have været meget over nul grader. Så det var dejligt at komme over på den anden side af Brennerpasset, hvor skyerne blev afløst af solskin. Vi kørte fra motorvejen og fulgte en smuk snoet vej paralelt med motorvejen, uden at vi stort set så mere til den. Vi kørte til Bolzano, hvor vi spiste frokost i ca. 25 grader og stort set skyfri himmel, på et smukt torv ved en stor smuk kirke. Her skiltes vores veje og jeg kørte ind på motorvejen indtil afkørslen til Gardasøn, hvor jeg overnattede på en campingplads få meter fra vandet.

31/5
Torsdag kørte jeg videre vest om Gardasøn og kørte af små veje indtil lidt nord for Mondena og syd for Mántova, hvor jeg spiste en lel frokost på torvet.
Strækningen mellem Bologna og Firenze er et stor sving igennem bjergen. En meget flot tur. Syd for Firenze kørte jeg vinkelret fra motorvejen mod Siena, hvor jeg håbede at finde en campingplads. Det lykkedes også at finde en camping inde i byen på en lille bjergtop, men den var lukket, og med den trafiktrængsel der var i byen havde jeg bare lyst til at komme ud igen. Jeg tog landevejen (sr 2) mod Rom. og da jeg var noget træt var jeg ret så glad for at finde et lille skilt der viste mod en campingplads. Den lå smukt paa toppen af et bjerg ved en lille smuk by Casciana, med en fantastisk udsigt over bjerlandskabet.
For første gang ser jeg en ildflue, og det er da gangske fantastisk som den kan lyse op. Vi ville sparre meget energi på belysning, hvis vi kunne finde ud af hvordan den laver det kolde, kemiske lys

1/6
Fredag overvejede jeg at ligge en dag over og slappe lidt af i gashåndtagshånden, men det var temmeligt lummert og overskyet på den måde hvor man bare ved at det ender med massivt regnvejr. Så istedet for at sidde i teltet en hel dag ( har ikke taget regntøj med ud over motorcykeltøjet), kan jeg lige så godt køre og håbe at vejret er bedre ude ved kysten, hvor jeg har planer om at finde en campingplads, og så blive der til jeg har hentet Dorthe ved flyet mandag.link til billederDet var gangske vanskeligt, for der var ingen campingplads. Det holdt tørt med der var en meget ubehagelig kraftig blæst. (sr 2 til søen Largo del Bolzena, og derfra nr. 312 til kysten og sr 1 lang kysten) Så efter at have kørt rundt og ledt længe, besluttede jeg at køre ind til søen Bracciano lidt nord for Rom, Og der var gangske rigtig adskillige campingpladser ved den sø. Jeg tog den første som ligger for foden af byen Bracciano der ligger omkring en borg på toppen en et meget lille bjerg. Det tager ca 20 minutter at gå derop, men så er man også svedt og forpustet.



Lørdag.2/6
Det blæser og byger og temperaturen er omkring de 16 grader. Bjarke sagde til mig, at vi ville komme til at have alt for meget tøj med, men det viser vel egentlig bare hvor klog og forudseende han er. Jeg er rigtig glad for min flees og ville ønske at jeg havde mine kraftige ecco sko og regntøj med. Håber at det er forbigående og jeg snart vil smelte i varmen.
Min erfaring med at køre her på motorcykel er vel at det går meget godt. men lidt vanskeligt at vænne sig til at færselsreglerne kun er vejledende. På de små veje skal jeg lægge mig helt i høje side i svingene for de modkørende regner ikke med at der er andre trafikanter på vejen. Den fult optrukne linje betyder at man har min. 2 hjul på den forkerte side, spærreflader er til brug ved overhaling o.s.v. er der mange nye regler at lære.



Søndag3/6
Dagen startede med at jeg blev vækket af regnen ca. kl. 4:30 og kl. er nu ved at vaere 19, og det drypper stadig, men dog ikke så intenst længere. Jeg tænkte at det saa ville være en god anledning til at se Rom, for så ville det sikkert stoppe med at regne i den time toget bruger til at køre til Rom. det gjorden den så ikke så nu har jeg set Rom i silende regnvejr. Ikke noget der kan anbefales, i motorcykeljakket og bare tæer i sandalerne.
Første stop var Verticanet, hvor jeg var så heldig at paven holdt messe, så nu er jeg vist nok blevet velsinet at selveste paven sammen med nogle få andre tilstedvæerende. Desværre var det sixtinskekapel lukket lige i dag, saa turen gik videre til Colosæum og palatinerhøjen. Der er godt nok mange huse der er gået itu i det område.link til billeder
Min plan er nu at hente Dorthe med toget så jeg slipper for at køre igennem Rom, og så håber jeg, at det lykkes at få set Verticnmuseumet med det sixtinskekapel i morgen. Dorthe fortæller at vejrudsigten for Rom fortsat ser kedelig ud, men at der er en fin udsigt for Sardinien så lang øjet rækker med sol og 25 til 30 grader. Og jeg ville da vaere lidt utroværdig hvis jeg nu sagde at det ikke havde min interesse. Så næste gang vil rejsebrevet stråele om kap med solen, og det våde telt med at den våde indmad vil forhaabentlig være glemt.

 

Mandag. 4/6
Solen skinnede fra en sky frihimmel. Tog toget til Rom for at hente Dorthe. Bøgte Vatikanmuseumet. Det er bare forvoldsomt stort når tiden er begrænset. Fik dog seet den del af det Sixtinskekapel som Michelango havde malet sammen med temmelig mange andre. Utrolige menneskemasser der vil ind der. Køen til museumet gik fra Peterspladsen, sikkert over en kilometer. link til billederJeg må her tilstå at jeg ikke havde tid til at være et ordentligt menneske så jeg sneg mig ind bland en flok japanere 60 meter før indgangen. Jeg var jo tidbegrænset fordi jeg skulle hente Dorthe om eftermiddagen i lufthavnen, så jeg er sikker paa at der et ellerandet sted i det store regnskab, er min forseelse blevet slettet .
Efter et par timer i museumet, ville jeg gerne et smut inden om Peterskirken, men selvfoelgelig var der ogsaa en stor koe, saa at tidsmaessige grunde blev den droppet.
Dorthes fly ankom rettidigt og det er dejligt at vaere to igen.

Tirsdag 5/6
Der er varslet stejke på tankstationerne den 6 og 7 så dagen startede med, at jeg tankede motorcyklen, hvilket en del andre også var kommet i tanke om. Pakkede teltet sammen og vi havde en skøn tur til færgen. Vi ankom til Sardinien kort efter otte om aftenen og kørte i de smukke og velduftende bakker til campingpladsen ved San Teodore og slog teltet op mens solen forsvandt. En super restaurant reddede os fra at gå sultne i seng.

Onsdag. 6/6
Og her til morgen er vi bare blevet mere og mere glædeligt overaskede over vores valg. Vi bor syd for Olbia og lige ved en dejlig og lang sandsstrand, hvor vandet er det mest turkis-farvede vi nogensinde har badet i vi er bare glade for at ha en slapper-dag i denne hygglige badeby.

Torsdag 7/6 .link til billeder


Efter morgenbadning fra den fantastiske strand ved campingpladsen, kører vi syd på og nyder solen og vinden i håret. Vi finder en lille by, Posada rundt om en borgruin på toppen af en fritstående klippe, hvor vi indtager en hårdt tiltrængt frokost.
Derefter en tur ind i bjergene, hvor vi får lidt træning i svingkørsel. Turen afsluttes med tordenbyger hen under aften, der dog aldrig når vores campingplads.
(Kørt distance i dag 89 km)

 

Fredag 8/6
Efter et godt råd fra en camping-kollega, må vi prøve en tur gennem bjergene i den sydøstliggende nationalpark. Så fredag morgen, efter det havbad i det turkise vand, som vi nu er vant til, pakker vi telt og habengut sammen og kører sydover. Vejene mod Dorgali er kranset af blomstrende Nerier, og mellem oliventrærne er græsset rødt af valmuer. Bjergene rummer åbentbart ogsaa mamor, for vi passerer et gigantisk marmor-brud med nok til utallige badevarelser. Imponerende. I Dorgali får vi kaffe inden turen går ind i bjergne, hvor naturen er utrolig smuk, og vejene svinger flot og giver udsyn til slugter og høje ubeboerde skraenter, hvor der end ikke er til at se en ged. Skyerne hænger lidt lavt og det er for første gang dejligt at have handsker på. Efter en times koncentreret naturnydelse og superkørsel af Frants, når vi kysten og skilte til så mange forskellige campingpladser, at nogle af dem for længst må være lukkede hvis ligningen skal gå op. Det er hårdt at komme ned i varmen og være motorcykel-forsvarligt klædt på mens man kigger paa kort og diskutere hvilken vej der er den rette. Men vi landede på dem mest idylliske campinglads og lå under nåletrærne i første række - 30 meter fra vandkanten, og den dejlige lyd af bølgerne der rammer stranden og den medfølgende brise der er guld værd!! På flade fødder gik vi til den naermeste lille by - Torzotali - og Dorthe frygtede at aftensmaden ville vaere peanuts paa den lokale bar, for det var ikke til at få øje på en restaurant - men nær kirketorvet, var der god gang i brændet i ovenen og vi fik en skøn pizza med vino locale - prima, prima!
(Koert distance i dag 165 km)

Lørdag 9/6
Fuld sol over morgenen og teltet, og det betød at dagen starede kl. 7 og efter et skønt havbad var det nok at spise havregrøde og drikke kaffe i bikin, på vores strand! En meget dejlig morgenstund og vi pakker sammen, inkl. de lokale myrer, skal det senere vise sig. Planen er at kører nordover, og tage en anden vej igennem bjergområdet og igen var vi heldige. Ruten starter med en flot og sving-krævende opstigning til Lanuei, en større by som er placeret på bjergsiden nær toppen, kun overgået af deres by-park, placeret endnu hoejere oppe. Meget smuk og interessant tur med Alpeligende kørsel. Derfor spekulerede Frants meget på om de svingede veje ville fortsætte ....., svingteknikken bliver trænet, men kræver meget koncentration. Men vejen udviklede mindre sportskrævende og viste sig som en meget sving-nybegynder køre-venlig blanding af motorvejlignende- og motortrafikvej gennem det denne gang mere frodige bjerglandskab med knap så høje toppe. Hestene nød skyggen mellem de spredte trær og kørne fik det grønnest græs lige op ad auto-værnet. Vi susede gennem det flotte landskab og fortsatte, efter Nouro, vestover mod den vestlige kyst af Sardinien. Nu nåede vi en slags høj-slette med plant terræn, lyst tørt græs og oliventrærne smuldret udover landskabet som parmesan-ost på en pasta-ret, og så langt øjet rakte - flot og næsten savanne-agtigt.
Hvis de lokale får ikke kan finde skygge der midt på dagen, stikker de hovederne sammen og kommer igennem siestaen. Vi har det dejligt når bare vinden blæser på os, og vi suger den duftende luft ind. Blomsterne blomster, her er hawai-træer, vejene er tit kranset af duftende gyvel, nerie eller simpelt rosmarin som vi nød da vi kom tætter på nordkysten.
Vi forlod hovedvejen for at nyde det smukke landskab inden vores mål, Algero. De sidste 60 kilometer gik gennem bjerge og bakker i nye former, heroppe af er bjergtoppen flade og har nærmest et platau øverst. De små byer lå siesta stille hen mens vi kørte igennem, og i Padria gjorde vi et meget vellykket stop. I den stille by besøgte vi kirke (og raadhuset der laa lige ved siden af) og måtte indendørs i de lokale cafe for at få det køligt nok! Her er ligesom lunere, og lidt mere tørt. Her dyrkes oliventrær i stor stil og vi ser flere vin-marker paa de sydvendte skråninger.
Igen har vi slåt lejr på en campingplads lige ved en flot strand, smaragd-grøn er vandet her og det må absolut ikke være varmere hvis køle-effekten skal fungere! Adressen er Via del Lido og sammen med de ferierende italienere har vi gåt aftentur og spist is, inden vi nu skal have aftensmad.
(Kørt distance i dag 235 km)

Søndag 10/6
Campingpladsen ligger i "koral-bugten" og den dejlige lange strand var velbesøgt af italinere der holdt søndag ved vandet og med frokost-borde i fyrretraernes skygge. Vi kørte også langs bugten og nåde den yderste vestlige pynt med klipper, udsigt og 656 trappetrin ned til Neptuns Grotte, lidt for mange, ærlig talt, i sommervarmen!
Vi fik den lokale pizza og en gåtur ind til byen, Algehro er den smukkeste middelalderby på øn med borg og borgmure som vi og alle de turister der tiltrækkes af denne perle, kan gå rundt på mens solen går ned. Imens spekulerer man på prisen på de flotte både i havnen, og om man har lyst til kaffe eller italiensk is - eller bare begge dele. Det er en 2 - 3 km lang gåtur langs havne-lido-promenaden og italienere har deres pæneste tøj på og der er ingen små-børn der skal tidligt i seng. Meget charmerende og underholdende!!
(53km)

Mandag 11/6
Det er efterhånden standard ferie-morgen-procedure med et havbad inden dagen rigtig går igang. Også selvom turen idag gik til øns flotteste strand!! Lidt af et vovet navn, og turen gik til en nordlig halvø og den yderste spids Capo Falcone og efter 70 km kørsels mødter der os her et fantastisk syn - salt-hvidst strand bliver oversvømmet af den smukke turkise hav-vand og indrammes af et vagt-tårn som den Pisanske - Genovesiske alliance byggede for nok ottehundrede år siden. Det var det sumkkeste vi har set og der var en del andre der også nød stranden det.
Aftenens hoejdepunkt var hjemmelavet mad, og den flittige brænder sørgede for at de velsmagende italienske tomater og paste blev til et konge-måltid mens himlen blev lyserød.
(128 km)

Tirsdag 12/6
Idag gik turen til Sassari, Sardiniens næst største by og vi fik mere at vide om øens omtulede historie på museet det. Desværre fik Dorthe bank-problemer da hun skulle hæve kontanter, men et godt besøg på en stor, kølig og klassisk cafe gjorde underværker. I det hele taget forstår man godt ideen med siestaen, det bliver meget varmt midt på dagen og energien og tankevirksomheden går ligesom lidt i stå. Men vi hører jo at I har det på samme måde lige for tiden. I aften ligger vi an til at bryde op fra denne smukke by og drage lidt mere sydover, til kvægavlernes "hovedstad" Oristano, så der regner vi med at kunne få en god bøf!!
(80km)


Onsdag den 13/6
Motorcyklen er pakket og vi kører sydover, selvom vi ikke kom helt så tidligt afsted som vi havde drømt om - dejligt at starte morgenen med en dukkert, men så bliver den 10:30 inden vi er pakket og klar til at køre og da er det allerede pænt varmt hernede. Turen langs kysten gav dog dejlig meget luft og var utrolig smuk - hele vejen kunne vi nyde havet og de små naturlige laguner undervejs, imens de grønne bakker duftede af rosmarin! Indimellem var der en beigefarvet ko der spiste af vegationen ellers var der tomt på denne strækning og vi nød at indtage landet. Vi kørte igennem den smukke by Bosa og derefter gik det bare opad til den flotte bjergby Cuglieri, hvor vi havde et velfortjent pit-stop med god kaffe og en sandwich. Byens imponerende kirke, endnu længere oppe ad bjerget maåtte vi ogsaa lige op og se og motorcyklen kom vikrlig på arbejde opad igennem smalle gader. FLot udsigt og en idyllisk kirkegård, hvor det mest er et hyldesystem til de afdøde, jord er der jo ligesom ikke at grave i.
Derefter gik det nedad, landskabet bød nu på mere lige veje og Frants kunne slappe lidt af i arm og håndled - det er mange gearskift i den svingende bjergkørsel.
Et sumpområde viste sig, men den planlagte campingplads lå heldigvis ved stranden og selvom vi ankom midt i siestaen, fik en stor plads, med udsigt over vandet.
Efter vi var etableret, gik turen efter kaffe i selve byen, en ægte badeby, og derefter indtil regionens hovedstad Oristano. Her efter siesta myldrer italineren ud på de hyggelige pladser og sludrer højlydt imen vi nød at slentre rundt i gaderne. Byen er nem at finde rundt i, og livlig på en uhøjtidelig møde. Her er ingen turister, så for en stund kan vi føle os som indfødte italineren, mens cafe-personalet tålmodigt tager imod vores bestillinger på et søgende italiensk!
Vores gode guide-bog levede helt op til forventningerne, da den foreslår byens bedste pizza-sted og træet brændte lystigt i ovenen og vi har aldrig smagt det bedre!!!
Vel hjemme paa campingpladsen oplevede vi stedets første minus: mange myg!!
(128 km.)



Torsdag den 14/6
Paa denne morgen fik campingpladsen endnu et minus i karrakter-bogen, for stedet bliver brugt til 30 italineske børns sommer-camp og dem er der rigtig meget lyd på og meget liv i! Der er ikke nogen der forklarer dem om de hensyn man må tage når man bor mange sammen, så de fylder meget. Vi havde en hyggelig formiddag i Oristano og købte ind til en stor og hjemmelavet frokost derhjemme og holdt en dejlig siesta på stranden.

 



Fredag den 15/6
Efter et dejligt morgenbad er vi kørt til Oristano, hvor vi endelig kunne komme ind i domkirken, Frants har fotograferet og vi har nu booket billeter til færgen på torsdag. Sidst på dagen vil vi kører til ruineren af en fønisk havneby og derfter til en lille bjergby, Seneghe, hvor vi venter at kunne spise det berømmede oksekød Bue Rosso, som kun findes her og på Sicilien. Imorgen går turen så til det sydøstligste hjørne af Sardinien Capo Carbonara, lige øst for hovedstaden Cagliari.

Lørdag den 16/6
Det er en nem køretur nedover Sardiniens største slette, hvor det meste af hveden til øens fantastiske brød, dyrkes. Der er allerede høstet mange steder på øen og halmballer og ruller ligger tilfredse på markerne (der er endda pløjet flere steder). På denne formiddag ser det nu ud til at være rugen der skal ind, og høstmarskinernerne kører langsomt over marken mens vi spiser os igennem de ca. 90 kilometer til hovedstaden, hvor vi skal finde det rette vejfletning og kører mod vest til strand og natur.
Selvom det ikke lykkedes helt rammer vi kystvejen sammen med alle andre. Efter mange sving og flotte veje når vi cmpingpladsen midt i siestaen. Heldigsvis bliver vi nødt til at spise frokost paa den nærliggende restaurant, tage det roligt og drikke kaffe indtil der er betjening i receptionen. Området er smukt med en fantastisk strand, omkranset af sukkertop-formede bjerge der, udover mange klippestykker, er ganske overbevoksede af buske. Vi er på den nederste pynt, og bader paa vest-siden af Capa Carbonara, mens stranden til øst-siden er en kilometer lang. I den bagved-liggende indsø "græsser" mange flamingoer. De står der, langhalsede og tripper med benene for at hvirvle mad op, og ser ganske hvide ud. Naar de så flyver henover vandoverfladen, foldes de lyserøde, flamingofarvede vinger og det ser helt utroligt ud.

 



Søndag den 17/6
Efter en smuk badetur, kørte vi en smut op i bjergene og fik frisk luft og flot udsyn over kystlinien opad østkysten. Vel hjemme igen måtte vi køles af i Middelhavet igen og starte på den hjemmelavede søndagsmiddag ved teltet. Den stod på en meget velsmagende melon med skinke og kæmpe oliven til forret. Derefter lavede vi ravioli med chillitomatsovs og nød den lokale rødvin til. Mens Frants prøver at fotografere de flotte flamingoer, skriver jeg rejsebrev i havnens cafe, med computer og internet. Sikken en dejlig sardinsk søndag!!!
Imorgen kører vi nordover, igennem bjergene og leder efter overnatning i Arbatrax eller Santa Lucia.

Mandag 18/6
Søndag aften blev vi inviteret til at drikke noget vin sammen med et par hollænder, meget hyggeligt efterfulgt at en strandvandretur under en utrolig flot middelhavshimmel.
Mandagmorgen kører vi afsted fra Campingpladsen på den yderste sydøst-spids med første stop på benzintanken - finito, sagde tankpasseren og anviste, på italinesk, vej til næste tank. På trods af det flotte landskab var der stille på motorcyklen indtil vi havde tanken fuld igen - vi var for langt ude på landet til at der var alt for mange valgmuligheder indenfor benzintanke. Frants betalte med 15 euro og et brændmærke på størelse med en lille barnehånd, da han fik det bare ben ind paa udstødningen. (Når du er i Rom så gør som romerne, vi kørte uden motorcykelbukser) Flot kørsel var det, og igen overraskede vejen nordpå med at være næsten ny-anlagt og vi nåde langt hurtigere end beregnet Abatrax og den eftertragtede naboby, Brunei i starten af bjergene. Flottere frokost udsigt fåes nok ikke paa Sardinien og derefter havde vi den flotteste tur i højt solskin gennem bjergene. Selvom Alperne ikke ligger paa Sardinien, kan de hoste op med et pas på 1067 m. En rigtig dejlig tur og i vi rettede motorcykel-næsen mod Santa Lucia, og en campingplads vi havde fåt anbefalet der. Pludselig måtte vi holde ind til siden, Frants havde en hveps i støvlen og den gjorde opmærksom paa sig selv på den måde som hvepse nu gør .... argh! Et svidende stik, mens ellers var vi klar til de sidste 10 kilometer til vandet. Camppingpladsen og byen Santa Lucia osede af den stemning man finder for enden af vejen, lidt stille og hengemt og selv efter havbadet var vi lidt skuffede (og utroligt godt vant fra tidligere pladser ..). Efter en cafe-stund på strandpromenaden skulle vi vælge mellem lutter tomme og stille restauranter, dog var der et lille sted hvor der var et fyldt bord, så der satte vi os. Og der fik det bedste måltid vi har fået her på øen, en fantastisk spagetti (og nok af den!!) med flere slags muslinger og jomfruhummere - vi var salige og mens vi spiste fyldtes bordene i den lille restaurant og ingen havde lyst til at rejse sig. Se det var et rigtigt italiensk måltid - glade gik vi tur langs strandpromenaden og da mørket sænkede sig, fandt vi en cafe hvor kaffen blev serveret på klippekysten, og endda med cognac til!
(234 km)


Tirsdag 19/6
Dagen startede tidligt med havbad og et teltmiraket ....!! Vi var færdige med at pakke sammen da Frants manglede sine uundværlige solbriller .. " de hang i stroppen i telten udbrød han og kigge på det sammenpakkede telt ved siden af motorcyklen. I betragtning af at mere end en myg har overlevet at blive pakke sammen i det telt og så leve videre på næste campingplads, havde vi grund til at vær optimister mens vi forsigtigt rullede teltet ud igen .. Voila, der var brillerne - fin stand!! Se det er den slags uheld og efterfølgende mirakler som vi rigtig nyder!!
Vi ville afsted før kl. ni og spise morgenmad på italinske maner i den nærmeste landsby, så vi drak kaffe og spiste crossiannter med kagecreme sammen med italinerne på vej til arbejde. Vi skulle køre videre til San Teodore, og slutte ringen hvor vi startede. Den sidst dag var det enklest for os være tæet på færgen.
(34 km)



Onsdag 20/6
Mens vi dykkede alene i vandet her til morgen er det en flot blå ting på havbunden, måske en glemt strandting? Naeh, en kæmpe mørkeblå brandmand, der heldigvis valgte at svømme rigtig hurtigt væk fra os, i det utroligt klare vand.
Efter den nok sidste portion havregrød (nu er der kun et par skefulde i posen) tog vi til Olbia, den største by på nordøstkysten, for at finde noget camping-gas til resten af turen. Det vi fandt var mange luksusbutikker og en by paa vej frem og op!
Vi øver os i at drikke massere af vand, alle ressourcerne dykker ved 12-tiden, hvor varmen er ret krævende. Når vi sejler herfra i morgen mod fastlandet, vil vi savne det flotte vand og vore udendørs badeværelser med trær og blå himmel, men håbe på bare lidt lavere temperaturer.

Torsdag 21/6
Vi sejlede fra Olbia til Livorno på en gammelkendt færge, nemlig Frants' tidligere DFDS skib Princess of Scandinavia - han har sejlet med hende fra Göteborg til Kristianssand og Newcastle i 2 mdr. som matros. Hun har fået en gang lak og klarer nu Middellhavet så let som ingenting. Den italienske kaptajn havde selv været i Frederikshavn og bese skibet i sin tid. Han sejlede til tiden, men den meget specielle procedure med at færgen skal have lods ombord for at anløbe havnen betød en mindre forsinkelse. Det var en uventet fornøjlse at kører sydover, igennem Livorno ad deres strandvej, hvor italienerne i de milderer temperaturer ved 20-tiden laver gymnastik på havnen, fisker, sejler robåd eller bare motionsløber som om det ikke var 25 grader varmt!! Varmen var meget fugtig, så da vi fandt campingpladsen måtte det fejres med iskoldt vand og øl - men ingen havbader, Livorno kan slet ikke leve op til Sardiniens indbydende strande og grønne vand. En sen middag under den mørke nattehimmel og vi var grydeklare.

Fredag 22/6
Det var stadig væk var meget varmt og så fugtigt at vi kun kunne skimte skibene der lå for anker få mil ud for campingpladsen, morgenmaden skulle bestemt spises i skyggen og vi måtte pakke sammen og i motorcykeltøjet - pyha!
Med afsted på den italienske motorvej fik vi luft og kørte igennem de flotte toscanske landskaber med solsikker og frodige marker. Dejligt at finde Firenze og den ideelle campingplads. Vi bor under oliventræer, på en bakke med udsigt over den smukkeby. Når vi spænder travesandalerne og går en del stejle skridt nedad af mod den gamle bymur tager det cirka 15 minutter og det er både idyllisk og romantisk at gå i disse omgivelser!

Lørdag 23/6
Luftfugtigheden er heldigvis faldet, vi har flot lys udover byen og brisen giver glæde til skandinaverne. Vi har travet rundt i byen og nydt det hele, domkirken og den gamle bro, tæt beboet af fantastiske smykkehandlere. Iaften vil vi spise lidt hjemmlavet mad under olivetræt og nyde byen inden turen går hjemover. Dorthe flyver meget tidligt søndag morgen og Frants kører nordover mod Gardasøen.

Søndag 24.06
Dorthe tager en taxi fra campingpladsen kl. 6:15 til lufthavnen, hvor hun har en aftale med Sterling om at flyve hende hjem til København. Og da jeg derfor er oppe, kan jeg lige så godt udnytte, at varmen ikke er så voldsom, til det opslidende arbejde at pille telt ned og pakke bimmeren.
7:30 er jeg på vejen og kører ad motorvejen mod Brenner. Ved en tankstation var jeg faldet i snak med en større flok fonuftige,sympatiske og meget kloge BMW 1150/1200 GS folk der helt skråsikkert kunne oplyse mig om, at der ikke ville blive problemer med at finde campingpladser, hvis jeg valgt at køre af de mindre veje igennem Østrig. Så ved Bolzano forlod jeg motorvejen og ved Brixen drejede jeg mod højre, og fulgte E66 mod Lienz.
Det var søndag og mange var ude at køre på vejen, så tempoet var mageligt, så jeg kunne nyde de flotte omgivelser. Der var en del motorcykelgrupper ude og lufte maskinerne også, og de kørte ikke sindigt. Flere gange så jeg dem lave hazarderede overhalinger, hvor de passerede modkørende i deres vejbane. Så de må have en stor tiltro til guderne og bilisternes opmærksomhed og hensynsfuldhed.

Bjergtinderne i Dolomitterne tager lidt vejret fra en, og man skal godt nok lægge hovede langt bag over for at se nogle af de golde toppe. Temperaturen var stadig høj midt på dagen, men det kunne mærkes at jeg nu var ved at være et stykke oppe i alperne. Få kilometer inde i Østrig fandt jeg en campingplads i en lille flække der hedder Tessenberg. Campingpladsen ligger i udkanten af en fyrretræ-skov med en lille rislende flod. Jorden var fugtig og der lå flere vandpytter, så der havde regnet for ikke så længe siden. Lignede lidt et norsk myggehelvede. Nu holder jeg ikke alt for meget af myg, og ved indskrivningen spurgte jeg lidt bekymret, hvordan det lige lå med befolkningstætheden for myg i de eller så nydelige omgivelser, men blev beroliget af en glad smilende mand, der absolut heller ikke brød sig om myg, der fortalte at vi befandt os højere oppe i alperne end myg brød sig om at være på grud af kulden. Glad gik jeg igang med at rejse teltet og blev straks stukket af en myg ??. Der var myg, men i begrænset antal.
Efter en gang wienersnitzel og lidt humle på det lokale gast hof, en længere gå tur og tidligt, træt til køjs. Dejligt køligt, så for første gang i lange tider ned i soveposen, istedet for kun lagenposen og så lynet helt op under hagen.
Campingpladsen var forøvrig den billigste vi havde besøgt på hele turen. 8,- euro. Benzinen var også billigst i Østrig og dyrest i Tyskland.
(534 km)



Mandag 25.06
Startede dagen tidligt. Var på landevejen kl. 7:30 Efter lidt indkøb i Lienz tog jeg vej nr. 107 der går igennem nationalparken Grossglockner. Nu begyndte vejen virkelig at svinge og stige, mens jeg kørte igennem et landskab der er fantastisk flot og lignede en reklamefilm for noget mælkesjokolade eller noget andet sundt. Jeg prøvede selvfølgelig at tage nogle billeder, men havde dog på fornemmelsen at de aldrig ville komme i nærheden af at gengive virkeligheden, så meget dybdeskarphede kan jeg ikke få ind i mit lille kamera.
En dagsbillet til Grossglockner hochalpenstrasse koster 18 euro for en motorcykel.
For de penge får man meget underholdning. Første stop var i 2362 m. højde ved Franz Josefs Höhe, hvor der er en betagende udsigt til en stor gletcher og Grossglockner bjergtinden (3797 m), der desværre var indhyllet i skyer. Næste stop var ved en tunnel hvor snen lå i driver ved vejen. Skulle lige have et billed at bimmerbassen sammen med snedriverne.
Edelweissspitze, 2577 m. ligger lige ved vejen, og der er 2 km til toppen. De 2 km. går opad i en masse små hårnålesving. Heldigt at jeg kørte igennem dette område en mandag formiddag, for der var masse af plads på vejen, selv om der selvfølge var en del turister. op på den forholdsvis lille top var det til at komme til for biler og motorcykler. Da jeg kørte ned var der en bil på vej opad der var gledet ud mod det lille rækværk. Den lille personbil kunne simpelhen ikke stå fast på den stejle brostensbelagte vej, så der lugtede semt af brændt dæk da jeg køre forbi. Lidt af et problem for ham og de andre, for der blev helt sikkert snart prop, og hvad gør man så midt på en stejl bjerside?.

Efter nationalparken kørte jeg af vej nr.311 mod Saafelden, nr. 164 mod St. Johann, nr. 178 til motorvejn ved Kiefersfelden.
Da jeg kørte ind i Tyskland var der pludselig udsigt til det mest dramatiske uvejr, med kulsorte lavthængede skyer, og inde i dem en endnu mørkere tunge, der som en tornado havde retning mod motorvejen. Jeg tog første afkørsel for at gør mig selv og tanktasken med kameraet vandtæt. Da der ikke umiddelbart var udsigt til læ og da skyerne dækkede helt horisonten, kunnejeg lige så godt køre ud i det. Jeg fik da også en masse vand og i starten og lidt hagl. jeg havde ikke kørt ret mange kilometer før der lå et tykt tæppe af hagl med diameter på op til et par centimeter. Py ha' det var godt at jeg tog den første afkørsel ellers var jeg kørt ret ind i det haglvejr, og så havde jeg og motorcyklen fået alvorlige skrammer.
Jeg havde talt med Dorthe dagen før og vidste at det gode sommervejr var slut nord for alperne så 40 km. syd for München beslutted jeg at prøve at få en plads på biltoget til Hamburg. Så jeg kørte ind i til München centrum i myldertiden og fik parkeret ret ulovligt uden for hovedindgangen, og stod i kø længe for at få at vide at toget var udsolgt. Øv. - Nå men afsted nord på. Fandt den rigtige motorvej E45.
Efter Ingolstat var jeg ved at være mør, så jeg tog afkørsel 59. Fandt turens næstbilligste campingplads (13,5) i en lille by, Kipfenberg. Regnen var stilnet af og jeg fik sat mit telt op og fundet et hyggeligt spisested på torvet. Og så regnede det igen. Man kan sige meget om tyskere, men men kan ikke beskylde dem for at lave små portionsanretninger. Efter en monomental grillteller mit bartkartofelen og 3 fadbamser var jeg klar til at vandre de 500 m. hjem i regnvej og falde i søvn til regnens trommen på teltdugen.

(456 km)

Tirsdag 26.06
Vågnede kl 4:45 med meget ondt i halsen og en ikke helt stabil mave. Så mens jeg sad der på toilettet og overvejde om jeg skulle lægge mig syg i det sydtyske på en lille penzione eller jeg skulle tage tyre ved hornene og køre op gennem tyskland i regnvejr for at komme hjem til Dorthes kærlige pleje, pyldren og overdrevne forkælelse. Det var ikke nogen svær belutning, da jeg er stor tilhænger at Dorthes forkælelse.
De første 500 km. gik fint. Jævnlige byger og meget blæst, men bygerne var ikke så voldsomme og langvarrige. Det var så slut ca. 200 km. syd for Hamburg. Vedvarende kraftig regn og blæst. Det meste af bilerne var borte i regntågerne fra opsprøjtet. Meget vanskeligt at se noget som helst. Hastigheden faldt til 90 - 100 km. for mit vedkommende. Fulgte lastbilerne i højre spor. Meget vejarbejde omkring Hamburg skabte lidt desperate situationer med hensyn til den dårlige mave. nu skal jeg ikke gå i detaljer, men det var flere gange på et hængende hår jeg nåede ind på et toilet, men det gik.
Her vil jeg lige nævne at varme i håndtagene er en rigtig god ide, for selv om jeg har varme i håndtage var mine hånder nårmest blå af kulde, da jeg tog handskerne af i Puttgarden, så det var dejligt at komme ombord på færgen og få lidt varme i kroppen.
Regnen fortsatte indtil omkring Køge, så blev der blå himmel og solskin.
Hjemme på Østerbro kl. 20:45 og den ømme hals var borte. Så moralen er at man bare skal køre mange hundre kilometer i kulde og regnvejr hvis man får ondt i halsen.
(1039 km.)
I alt har vi kørt 5.651 km.